Om Seng & Bolig

Om Seng & Bolig

Fra Butik til bil

Siden 1982 har Seng & Bolig været en specialforretning. Længe før internettet etablerede Jørgen Jørgensen ”Sengetøjsbutikken” indtil år 2000. Med et generationsskifte gik Jørgensen på pension og Ulrik Wibholm fortsatte forretningen. I 2010 ændredes navnet til Seng & Bolig. I 38 år lå forretningen i Roskilde. De sidste 7 år i centrale Gullandsstræde. Under Corona-epidemien i 2020 ændrede forretningen form og blev til : DIN MOBILE SENGEBUTIK.


Igennem alle årene har indehaver Ulrik Wibholm solgt og monteret mere end 3000 forskellige sengeløsninger og fortæller ; ”Vi oplevede en stigende efterspørgsel for rådgivning og test hjemme i egen bolig, så nu er det nemmere og der er bedre tid til den ekstra service. Det eneste kunden behøver at gøre, er at ringe til Ulrik”. Udgangspunktet for de daglige køreture rundt på landkortet er fødebyen St.Valby, lidt udenfor Roskilde. Her har Ulrik kontor, lager og værksted, få skridt fra barndomshjemmet hvor hans far Erik Wibholm etablerede Tuborg Depot i starten af 70'erne. Herude kan kunderne desuden -efter aftale- afhente varer fra lageret i St Valby. Sortimentet udover senge består af et nøje udvalg af : lagner, rullemadrasser, dyner og puder m.v.. 

Udtalelser

quotesArtboard 1 copy 2

"Kære Ulrik, Prinsessen på ærten søgte samme mulighed i vores båd -som derhjemme. At ligge godt om natten og få sin skønne søvn ! Ringede torsdag formiddag fra Hornbæk havn med en høflig forespørgsel.. 3 timer senere var de gamle hynder sat i karantæne / skammekrogen og ny madras + topmadras + lagner installeret.


En ny kvinde kom op af Captains corner næste morgen .. 😊 😊 😊

Tak til Ulrik, med de bedste anbefalinger fra Christian"

Seng & Bolig opslag 2022, Facebook

quotesArtboard 1 copy 2

Alle tiders service hos Seng & Bolig, reelle priser og helt utrolig gode produkter. Vi er bare så tilfredse med vores nye senge.

Fantastisk 100% god rådgivning og den bedste seng vi nogensinde har købt.

Ulrik kom og satte sengen op. Seng, elevationsbunde, madrasser og topmadrasser – sikken service. Skal man have ny seng eller madras så kan jeg kun anbefale Seng & Bolig

Tak fra Karin og Jørgen

Seng & Bolig opslag 2021, Facebook

Share by: